Kommunalbestyrelsen har besluttet en tilskudsmodel for foreningerne, som indeholder tre forskellige former for tilskud:
- Der ydes et aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år.
- Lokaletilskud til udgifter v. leje af lokaler (fx idrætshaller eller klublokaler).
- Lokaletilskud til udgifter v. egne lokaler (fx egne klubhuse eller klublokaler).
Der ydes tilskud til aftenskolernes udgifter, bl.a. lokaler og lærer- og lederløn.
Desuden kan foreninger og aftenskoler søge om tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets pulje til udviklingsprojekter på fritidsområdet.
Læs mere om tilskudsmuligheder i Håndbogen for Foreninger og Håndbog for Aftenskoler.
Her kan du se en oversigt over lokaletilskud og gebyrer i 2026
Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje
Puljen kan søges af aftenskoler, foreninger og organisationer, der er omfattet af Folkeoplysningsloven.
I henhold til ”Strategi- og handleplan for fritidsområdet i Thisted Kommune” kan Folkeoplysningsudvalget
beslutte at yde tilskud fra udviklingspuljen til selvorganiserede grupper.
Udviklingspuljen kan yde støtte til:
- Projekter, som er nytænkende og kan udvikle den enkelte forening, aftenskole eller klub, og som
kan virke som inspiration for andre - Udviklingsprojekter som fremmer tværgående samarbejde og nye aktiviteter, som i øvrigt understøtter
”Strategi- og handleplan for fritidsområdet i Thisted Kommune” - Udviklingsprojekter, som falder inden for et tema, som Folkeoplysningsudvalget har valgt at
sætte fokus på
2026 Skema og blanketter
Skema 8B - Lokaletilskud 2026 - lokaler på efterskoler i andre kommuner og lign.
Skema 5 - Slutopgørelse af tilskud til undervisning 2026
Skema 6 - Debatskabende aktivitet
Skema 7 - Fleksible tilrettelæggelsesformer
|
Dato |
Hvad? |
|
5. januar |
Statistik modtaget fra hallen gennemgås og sendes til Fritid@thisted.dk med eventuelle bemærkninger for 4. rate 1. oktober - 31. december. |
|
8. januar |
Skema 8B Lokaletilskud for brug af lokaler på efterskoler, lokaler i andre kommuner samt brug af omklædningsrum i selvejende haller i forbindelse med udendørsaktiviteter (findes på hjemmesiden https://thistedfritid.dk/vaerktoejskassen/tilskud-til-folkeoplysende-foreninger). Skema 8A Vedr. lokaletilskud til ”omklædningsrum i forbindelse med udendørsaktiviteter” i selvejende haller (findes på hjemmesiden https://thistedfritid.dk/vaerktoejskassen/tilskud-til-folkeoplysende-foreninger) |
|
1. marts |
Skema 3. Tro og loveerklæring og erklæring om indhentelse af børneattester. SKAL INDSENDES HVERT ÅR via Conventus. |
|
1. marts |
Medlemstilskud Foreningerne udfylder via Conventus ansøgning om årets medlemstilskud inden 1.marts. Årets medlemstilskud dannes på baggrund af antal medlemmer og kontingentindtægt for det foregående år. |
|
1. marts |
For at få afregnet lokaletilskud for foregående år ansøger foreningerne via Conventus til: Skema 4 - Lejrpladser og overnatningsfaciliteter Skema 5 - Egne og lejede klublokaler, overnatningsfaciliteter samt skydebaner Skema 6 - Motionscentre Skema 8 - Egne og lejede ridehaller samt egne og lejede rytterstuer |
|
5. marts |
Statistik modtaget fra hallen gennemgås og sendes til Fritid@thisted.dk med eventuelle bemærkninger for 1. rate 1. januar - 28. februar. |
|
1. april |
Foreningerne indsender underskrevet regnskab for foregående år, som lever op til krav formuleret i ”Foreningshåndbogen” side 28. |
|
1. april |
Foreningerne opdaterer stamoplysninger og oplysninger om bestyrelsens sammensætning i Conventus. |
|
5. juni |
Statistik modtaget fra hallen gennemgås og sendes til Fritid@thisted.dk med eventuelle bemærkninger for 2. rate 1. marts - 31. maj. |
|
5. oktober |
Statistik modtaget fra hallen gennemgås og sendes til Fritid@thisted.dk med eventuelle bemærkninger for 3. rate 1. juni - 30. september. |
|
November |
Foreningen kan købe billetter til Thy Awards. Indbydelse sendes pr. mail til foreningerne. |
|
November-December |
Indstillinger til priser og påskønnelser til Thy Awards. |
|
Løbende |
Ansøgninger til Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje, i daglig tale "FOU´s pulje" https://www.nemform.dk/787/FolkeoplysningsudvalgetsUdviklingspulje |
