Børne- Og Familieudvalget har udvalgt følgende klubber:
Profillerede sportsgrene
Herunder kan du finde links og informationer om Thisted Kommunes elitesatsklubber.
Mors/Thy-Håndbold
Mors/Thy- Håndbold, er vel nok Thisted Kommunes mest fremtrædende klub.
De har status Ligaklub, i landets bedste række.
Klubben er en sammenslutning af Hf-Mors og Thisted IK,
Læs meget mere om klubben her: Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Thisted FC
Thisted FC, er klubben med det højstrangerende fodboldhold i Thisted Kommune.
De spiller til daglig i 2-div, og har samarbejdsaftaler med mange lokale foreninger, såvel som med FC-Midtjylland.
Læs meget mere om klubben her: Forside - Thistedfc.dk
North Atlantic Surf Association (NASA)
North Atlantic Surf Association, eller som i daglig tale NASA er Thisted Kommunes vesterhavsisslæt. Surferne er i vores region et voksende folkefærd, med udøvere i den absolutte verdenselite.
Klubben/forening, holder til i Klitmøller i fantastiske rammer centralt placeret ved Hummerhuset.
Læs meget mere om klubben her: NASA – North Atlantic Surf Association (coldhawaii.eu)
Thisted Svømmeklub
Thisted Svømmeklub, er en klub med absolut styr på organisationen.
De har igennem mange år arbejdet elitært, hvilket resultaterne/medaljehøsten også har båret præg af.
Klubben afholder hvert år utrolig succesfulde svømmestævner, der er velbesøgt fra hele landet.
Læs meget mere om klubben her: Thisted Svømmeklub (thisted-swim.dk)
Bedsted KFUM
Bedste KFUM (Volley) er historien om Humlebien der ikke burde kunne flyve. Ikke desto mindre, har Bedsted Volley igennem mange år spillet med Danmarks-eliten. En imponerende bedrift, byens størrelse taget i betragtning.
Er sydligt placeret i Thisted Kommune, men centralt placeret i folks bevidsthed.
Læs meget mere om klubben her: Bedsted KFUM - bedstedkfum
Thisted Vægttrænerforening/Studie 7
Thisted Vægttrænerforening eller som i folkemunde går under navnet Studie 7, er en forening med store ambitioner. som eks. kan man bare kigge på deres målsætning, om hvert år at, have danske mestre i alle kategorier.
Klubben har produceret flere store mestre, senest en junior-verdensmester i bænkpres (mellem 19-23år).
Læs meget mere om klubben her: Studie 7
Thisted Badmintonklub
Thisted Badmintonklub er det seneste skud på stammen af eliteidrætssatsklubber i Thisted Kommune. De har gennem de sidste 4 år gennemgået en kæmpe forandring og er i mellemtiden blevet udnævnt som Team Danmark godkendt sportsgren i Thisted Kommune.
Der er stor fokus på talentudvikling, både i det daglige med træninger i høj kvalitet, men også til morgentræning, hvor klubben er en del af Thisted Kommunes sportstalentklassetilbud.
Læs meget mere om klubben her: thisted – badmintonklub (thistedbadmintonklub.dk)
